Pizza – den hvor man ikke går ned på udstyr

De som kender os (eller hvert fald Peder) ved, at han er en rigtig Pizza-nørd. Derfor kan det nok heller ikke overraske at vi ejer tæt på alt pizza-udstyr der findes – og vel at mærke kan være i en lille 2 værelses lejlighed på 4. sal.

Det nyeste køb er en “pizza-ovn” til Weber-grillen. Den er købt på grillbutikken.dk og i kan finde den her. Det virker måske unødvendigt og det skal vi ikke diskutere om det er, men man KAN altså lave de lækreste pizzaer med den.
foto (4)
Efter en lettere problematisk test, har vi nu fundet ud af, hvordan man får det bedste resultat. Derfor blev ekstraudstyret slæbt med til Randers i sidste uge da vi skulle fejre Ibens fødselsdag. Selvom vejret ikke vist sig fra den allerbedste side (wonder why?) så lykkedes det at grille nogle lækre pizza’er og indtage dem i godt selskab og i læ for vinden/stormen i garagen!

foto 2 (2)

Her kommer en lille guide:

Udstyr
Weber-grill inkl. grillstarter
Pizza-ovn
Kul
Brænde
Pizza-sten
Pizza-spade

Dej (4-5 pizzaer)
500g Hvedemel (tipo 00)
150g Durumhvede
325ml Vand
60ml Mælk
25g Gær
15g Salt
5g Sukker
1-2 tsk Trøffelolie

Fyld
Mozzarella di bufala
Tomatsauce (vi har før skrevet om en her)
Kød efter ønske – fx Bresaola eller Serano skinke
Ruccola vendt i olivenolie og lidt salt

Tips
– Jo mere dejen æltes, jo lettere er den at arbejde med – brug derfor gerne maskine!
– Varm evt. pizza-stenen op i ovnen mens kulene er i grillstarteren. Stenen risikerer at sprække, hvis den varmes for hurtigt op.
– Det er en god ide at bruge brænde sammen med kul, da det giver en højere temperatur og en lidt mere snobrødsagtig skorpe og smag

PIZZA ER BARE LÆKKERT 🇮🇹

Skriv en kommentar